Glimt

Glimt er en samling kortfattede essays om vidt forskellige emner. Tanker om f. eks. drømmetilstanden og fænomenet tid veksler med naturbeskrivelser. Erindringer skifter med behandling af aktuelle begivenheder, humor med alvor. Her er oplevelser fra psykens randområder, men også iagttagelser af børn. Og læseren møder både kendte danskere og ukendte slidere fra landets udkanter. Nogle af personerne er hentet fra eventyr eller kriminalromaner. Speciel opmærksomhed får den folkelige fortællekunst.

Blandt bogens andre emner kan nævnes: Tornerose, badning i måneskin, tankeoverføring, Blichers Præsten i Vejlbye, storken som symbol, marskens farver, Sherlock Holmes, en skjult skat på Læsø, pastor Grosbøll, øgenavne i Skagen, tsunamier, geniernes børn, engle, sprogets ødelæggelse, sigøjnere på Islands Brygge, Søren Kierkegaard, humor under nazismen og deja-vu oplevelser.

Glimt. Vagn Predbjørn Jensen - stilfærdig og skøn som skyer.
Weekendavisen 10.  marts  2006, 2 sektion, bøger, side 4
 
Af Katinka Bruhn 
Noget af det bedste, Aksel Sandemose skrev, var essay-samlinger som Murene omkring Jeriko og Dans, dans Roselil. Sandemose forbandt ubesværet et slentrende tonefald med små eruptioner af vid, raseri eller sarkasme, og han udleverede for øvrigt lige så gerne sig selv som andre. Sine essays samlede han »efter de forhåndenværende søms princip«, det vil sige uden kronologisk eller tematisk rækkefølge, og det er faktisk en stor del af charmen, at man aldrig ved, hvad det handler om næste gang.
Jeg nævner Sandemose, fordi Vagn Predbjørn Jensens Glimt er i slægt med denne genre, om end han er meget mere blid i sind og mæle. Han kommenterer og funderer og gør sig sine betragtninger over så forskellige emner som folkeeventyr, sprogets udvikling (ikke altid for det gode – »sprognævnet gør det ene knæfald efter det andet for sjuskeriet«!), Blicher, kriminalromaner, eksistensen af det guddommelige, overnaturlige hændelser og meget mere, iblandet erindringsstumper fra barndom og voksentilværelsen.
Man nyder i allerhøjeste grad at lunte i hælene på Vagn Predbjørn Jensen. Han har sans for det anekdotiske, de små oplevelser i hverdagen, der kan skubbe en uventet tankerække i gang, og han kan komprimere sit stof, så kun det væsentlige bliver tilbage. Tekster, der er som lette akvareller, som nu »Skyernes skønhed«, hvor han reflekterer over forskellen mellem Sydens evigblå himmel og vores skyer, der er så »meget bedre end bjerge, fordi de ikke er massive. De flytter sig stilfærdigt og skaber ny skønhed.«
Vagn Predbjørn Jensens glimt er så stilfærdige og skønne som skyer, og efterhånden fremtoner et billede af et tænksomt og intuitivt menneske, der med en art melankolsk optimisme gør status. Vagn Predbjørn Jensen skriver det jo flere steder ligeud, at han skranter, at han er syg: »Jeg, som ikke længere har fysik til endnu en roman, skriver disse Glimt«.
Man lukker bogen i en sørgmodig stemning – og dog, mange af disse glimt lyser op længe efter.  
Mesterlig brugskunst
Kristeligt Dagblad 25.  februar  2006, side 9
ESSAY: Vagn Predbjørn Jensens nye udgivelse holder det høje niveau, som vi forbinder med denne eksklusive forfatter
Vagn Predbjørn Jensen: Glimt. 137 sider. 225 kroner. Tiderne Skifter. Ud-kommer i dag.
Af Runa J. Kähler
I et af sine nye "tankeglimt" mindes Vagn Predbjørn Jensen barndommens Marie, der altid måtte gå med krykker og aldrig kunne forlade sit hus, men til gengæld kendte alle egnens sange og nogle tårevædede skillingsviser. Hendes lyseblå øjne var rene som en sø af smeltevand, og på bunden af dem lå historierne og sangene gemt. Men da forfatteren besøgte hende mange år senere, havde en ishinde lagt sig over hendes øjne, og ikke den mindste erindring kunne trænge igennem.
Imidlertid sad Predbjørn kort efter i haven sammen med Maries mand, og så hende komme rokkende af sted uden krykker på vej til en nabo. Predbjørn konkluderer: "Den ring, som havde begrænset hendes tilværelse, var bristet. Hun kunne atter forlade sit hus. Til gengæld havde alt det, hun huskede, opløst sig i det grænseløse rum, der var lysende blåt som hendes øjne."
Vagn Predbjørn Jensen har et langt forfatterskab bag sig. Blandt andet indeholdende en række historiske romaner, der udmærker sig med en prosa, som glider selvfølgeligt og frit og ofte frister til citater. Af helbredsgrunde samler han sig nu om den fornemme, litterære genre, essayet, med tekster der ligeledes lyser af kvalitet.
Også af tidsmæssige grunde må "Glimt" være velegnet til oplæsning, for eksempel ved kaffeborde og ved de kendte "tre minutter", som stadig er almindelige i mange foreninger. Temaerne er så forskellige som "Ditte Menneskebarn", "Lykke-Peer"og mange flere.
Jeg kan dårligt forestille mig en fornuftig hverdagssamtale, hvor man ikke som en naturlig ting kom til at sige: "Vent lige, dét tror jeg, Predbjørn har noget om et sted!" Og man henter bogen, blader, slår op og læser! Og forstår samtidig, hvor sandt det må være, når forfatteren afslører, at han selv læser samtlige sætninger højt. Et værk, der på det smukkeste vidner om kunstnerens utrættelige leven med i sit liv. Og som i praksis vil kunne vise sig overordentligt anvendeligt. Når mennesker mødes, kan småsnakken tit med fordel afbrydes af lidt oplæsning.