Isblomsten

er en historisk roman om Laura Tønder Lund, den kvinde der hjalp H. C. Andersen ud af fattigdom og uvidenhed i Odense og senere gennem de første, vanskelige år i København, hvor hun til sidst skaffede ham kongelig støtte.

Kun 28 år gammel skal hun dø i et fremmed land. Nu ligger hun og gør sit regnskab op. Hun stammer fra et fornemt miljø, er dannet og digterisk begavet, men en nervøs lidelse og miljøets snæverhed har umuliggjort udfoldelsen af hendes egne intellektuelle og kunstneriske talenter. Der har været to mænd i hendes liv. Den ene har ophævet sin forlovelse med hende, den anden er hendes protegé Hans Christian Andersen, som hun har hjulpet frem, for at han engang skal blive en stor digter og virkeliggøre alt det, hun ikke formåede. Han er endt med at blive hendes livs projekt, men vil det lykkes?

ISBLOMSTEN 
Fyens Stiftstidende 24. oktober 1995 
Mellem to verdener  
Blandt dem, der hjalp H. C. Andersen frem til vilkår, som gjorde det muligt for den kejtede odenseaner at skrive sig stor, var en ung kvinde af fornemme kår. Laura Tønder Lund, der levede fra 1803 til 1831, støttede og hjalp Hans Christian.
Først hjalp hun ham ud af fattigdom og uvidenhed i Odense, senere spillede hun en betydelig rolle ved at få ham introduceret i de rigtige kredse i København, så han efterhånden fik kongelig støtte.
Det er denne kvinde og hendes åndelige forhold til det langlemmede fattigbarn, som behandles på bedste kunstneriske maner i romanen.
Laura ligger på fortælletidspunktet døende i Norge. Hun er for syg til at rejse hjem, hun vil aldrig gense hjemmet, vennerne og familien, ligesom hun aldrig vil komme til at realisere sine egne drømme.
Hun har kærlighedsdrømmen og kunstnerdrømmen i sig, men de skal dø med hende. Hun var forlovet med den smukke Ivar fra Erholm, men hun var ikke i stand til at gribe dagen, og nu er det forbi.
Endnu stærkere er imidlertid den anelsesfulde og aldrig helt formulerede kunstnerdrøm i hende. Den kunstneriske udtrykslængsel, som kvinder i første halvdel af 1800-tallet måtte betale enorme priser for, kan hun aldrig realisere selv. Men hun virkeliggør den på en vis måde gennem bekendtskabet med det underlige menneske, Hans Christian Andersen.
En isblomst på en rude er et spændende symbol. For man kan have den fornemmelse, at en isblomst former en slags sløret passage eller danner en labyrintisk tunnel mellem de to sider af ruden. Det er sådan, Predbjørn bruger billedet i romanen, som passage mellem to verdener eller to sider af personligheden, og symbolet bliver stærkere af, at Predbjørn lader Andersens eget motiv i Isjomfruen spille med.
Vagn Predbjørns nye roman føjer sig smukt ind i rækken af flotte skildringer fra hans hånd. Dette stof, hvor fiktionen får lov at arbejde med historiske og biografiske materialer, passer ham godt.
Op af glemselens dyb vokser dette spændende kvindeportræt af Laura, så fint facetteret mellem åndens skønhed og lidelsens tragedie. Og så har H. C. Andersen fået endnu en vinkel. 
Johs. Nørregaard Frandsen