Vandspejlet

I en landsby dør et barn under mystiske omstændigheder. Er det en ulykke? Eller selvmord? Hvem bærer skylden?

Romanens syv skiftende fortællere forsøger at få hold på det dramatiske hændelsesforløb og komme derved samtidig til at kaste lys over det snævre landsbysamfunds kollektive fortrængninger. Ikke mindst får den hemmelige og uforløste kærlighedshistorie mellem byens skolelærer og to kvinder, som han ikke kan finde sig til rette med, en stadig mere fremtrædende plads i fortællingen.

VANDSPEJLET 
Politiken 28. oktober 1994 
Døden forløser de fåmælte 
Predbjørn Jensen indstilles til kritikerprisen 
En lille dreng drukner i et vandhul. Moderen beskylder skolelæreren for at have drevet barnet i døden. Ved begravelsen besvimer læreren. Kort efter kommer en kvinde til hans seng. En anden kvinde forlader sin mand. Præsten drager fra byen.
Den lille drengs død – midtvejs i handlingen – bliver den kraft, der skal til for at løse op i landsbyens ubarmhjertige hverdage. De fåmælte mennesker misforstår uafladeligt hinandens motiver. Intet under, at præsten mister troen, og skolelæreren kommer frem til den filosofi, at tilværelsen er et langt indviklet regnestykke, hvis facit er nul.
Historien fortælles stramt og konsekvent gennem syv menneskers indre monologer. Som læser føler man sig fastholdt i et klaustrofobisk dobbeltgreb. Man er spærret inde i disse uformulerede, men ikke uformuende landsbymennesker, og de er igen lukket inde i landsbyens jernhårde fællesskab.
Da læreren omsider bøjer sig ned og berører det vandspejl, som tog drengen, mærkes forløsningen helt ind i hjertet. Ikke kun ved sin stil og motivverden, men også ved sit niveau, får denne forfatter en til at tænke på Vesaas og Martin A. Hansen. Og han er ikke bare endnu en gammeldags fortæller fra landet. Der er ætsende moderne ironi i denne roman. Men altså også barmhjertighed af den art, som aldrig rammes af usamtidighed.
Vandspejlet bør være det definitive gennembrud for Vagn Predbjørn Jensen Han er født i 1936 og debuterede så sent som i 1983 med romanen Tårnet i Atlantis. Siden har han, ubemærket af de fleste (også mig), skrevet en håndfuld romaner, en novellesamling og en digtsamling. Jørgen Thorgaard slog ganske vist kraftigt på tromme for ham i en af sine pinagtige tv-udsendelser, men jeg troede, det var det sædvanlige patetiske ordgejl. Nu må jeg æde mine fordomme, sige undskyld til Thorgaard i himlen, læse Predbjørn fra en ende af, og indstille ham til årets kritikerpris for Vandspejlet. 
John Chr. Jørgensen