Udtryk & indtryk: De frygtelige fejls regnskab

Politiken 24. april 2005, 2. sektion, side 8

 

I denne tid, hvor nye oplysninger kommer frem om Danmarks samarbejde med Tyskland, tænker jeg på to romaner, 'Strømme' og 'Regnskab'. De er skrevet af forfatteren Vagn Predbjørn Jensen og følger 12 skikkelser - præcis så mange, som var til stede ved den sidste nadver den nat, da kærligheden blev forrådt og fornægtet. Læs dem.

 

Af Johannes Møllehave

 

Hun hedder Olga Gyldenmåne, og alting slår fejl for hende, hun er en vrangmaske i Vorherres strikketøj.

Først er hun bare lidt løs på tråden, så får hun en søn, som hun ikke rigtig kan finde ud af at leve med. Så arbejder hun på en beværtning, som hun drømmer om at købe. Der er en mand i hendes bekendtskab, der gerne vil skyde penge i hendes projekt, bare han kan få sin vilje med hende. Men der mangler stadig penge, og så kommer chancen til at få dem, bare hun vil viderebringe lidt af det, hun hører gæsterne tale om på sit job. Nu bliver hun betalt, så hendes drømmemulighed både rykker nærmere og kan realiseres. Men nu er hun blevet stikker.

Hun begynder at drikke kraftigt for at glemme skyld og angst. En dag finder man hende kvalt. Er det modstandsbevægelsen, eller er det en privat hævn?

Romanen - for en sådan er der tale om - benytter den samme teknik, som man kender fra Dostojevskij, og som man kalder den polyfone form. Det vil sige, at vi får hver enkelt skæbne fortalt med personens egne ord, egne fortrængninger, løgne og desperate selvforsvar.

To kvinder, som lægger blomster på den unge Eriks grav - for han dør også - forarges over, at moderen ligger samme sted:

»Folk skulle nødigt tro, det er til hende, den forbandede stikker. Men hun fik sgu alligevel, hvad hun havde fortjent. Hun skulle bare ikke have haft lov til at ligge ved siden af ham. Sådan én skulle kules ned udenfor som en hund. Men det kan vel nås endnu«.

Romanen 'Regnskab' er en fortsættelse af 'Strømme' - den historie, hvori de 12 romanpersoner hver især traf valg, der blev skæbneafgørende for dem. Nu kan de ikke ophæve det, som skete, kun gennemtænke og gennemleve det.

I slutningskapitlet er det en Preben Kusk Sørensen, der har ordet. Han, viser det sig, er den 13. person i romanen, fortælleren i historien, som først træder frem til sidst. Underfundigt og elegant.

Han siger, at han synes, han har kendt alle de 12 andre godt.

Men, tænker man, beretningen er jo stykket sammen ved hjælp af min fantasi. Er mine billeder af disse mennesker så ikke upålidelige? Hvordan forholder det sig i grunden med de skikkelser, jeg har skabt?

Ved en børnefødselsdag havde jeg spillet med hånddukker.

Bagefter kom en dreng, som gik i 1. klasse, hen til mig og sagde:

»Det er dig, der er Mester Jakel, ikke?«.

Jeg bekræftede det.

»Er det ikke også dig, der er heksen og djævelen?«.

Også det måtte jeg sige ja til.

Så sagde han eftertænksomt: »Men så må du jo i grunden være lidt ond«.

Fortælleren i 'Strømme' og 'Regnskab' vedgår, at personerne er dele af ham. Han har været inde i dem alle, som dukkeførerens hånd har været i dukkerne.

Men der har været en andens hånd inden fortællerens.

Det er forfatteren Vagn Predbjørn Jensens hånd.

Den har man lyst til at trykke. Netop i denne tid, hvor nye oplysninger kommer frem om Danmarks samarbejde med Tyskland. Vagn Predbjørn har i to bøger fulgt 12 skikkelser - præcis så mange, som var til stede ved den sidste nadver den nat, da kærligheden blev forrådt og fornægtet.

Vagn Predbjørn Jensen blev nomineret til kritikerprisen efter romanen 'Vandspejlet' (1994). Den gang måtte han nøjes med æren, som han i høj grad fortjente. I denne uge har han heldigvis modtaget en ærespris.

Jeg traf ham, lige efter at han havde skrevet 'Isblomsten'. Det var en original fortælling om Laura Tønder Lund, der - det overbeviste historien i hvert fald mig om - var den kvinde, der hjalp H.C. Andersen ud af fattigdommen, da han kom til København. Der findes breve fra H.C. Andersen til hende, som indgår i romanen. Hun døde efter i lang tid at have været bundet til sengen. Hun blev kun 28 år gammel.

Sammen med Vagn Predbjørn Jensen har jeg fortalt om H.C. Andersen en del gange i Danmark og en enkelt gang i Nice. Og vi blev venner.

Han er uddannet lærer og har udgivet sine første bøger på eget forlag, men i dag er han heldigvis knyttet til det gode forlag Tiderne Skifter. Hans bøger er nu kommet på flere sprog.

Man kan læse 'Strømme' og 'Regnskab' hver for sig, men det vil være en skam. De hænger meget nøje sammen og burde udgives i ét bind inden for længe.

De to historier handler om historiens utallige fejl.

Bevidste og ubeviste fejl. Ideologiske fejl. Psykologiske fejl.

Fortrængte fejl.

Men selv fejler romanerne ikke noget.